Minb PR. blåfinnede tun på 171cm - estimeret vægt: 71kg. kort før C & R nede i vandet!
2. September 2011 - 8. dagen. Kammeraterne havde fået 2 gode blåfinnede igen tæt under land, så denne havde vi besluttet at vi ville ligge os lige syd for fyrret på 200 meter kanten og bliver i det område hele dagen! Da vi startede fiskeriet havde vi allerede blåfinnede tun oppe bagved båd i chumsporet incl. albacore tun som guffede løs - så det tegnede godt. Vi drev nordover, men huggene udeblev. Over middag vendte strømmen og vi drev næsten tilbage mod udgangspunktet dog i en bue. Ved 14 tiden havde vi endnu ikke haft et nap, så jeg var så småt ved at blive lidt mistænksom, om det var rigtigt, hvad vi gjorde... Poul forsikrede, at vi måtte holde fast i vores udgangspunkt, og det blev vi så enige om at fortsætte med, da vi jo nu også havde lagt et godt lagt chumspor. Ved 15 tiden får jeg først en albacore efterfulgt af en mere til Poul kort efter... Jeg ser en albacore tun under båden, som jeg efterfølgende servere en dalende sardin fisket på øresundsgrej. Den giver en kort og sjov fight, hvor den til sidst knækker krogen af oppe ved båden på det tynde 50 lbs forfang.
Sidst på dagen ved 17 tiden får vi et RIGTIG hug - man er bare ikke i tvivl, når det er en blåfinned tun kontra en albacore tun eller andre arter. 'Afslappet og hurtigt får vi trukket de andre stænger ind, startet motoren, jeg får iklædt mig harnisk, da det er blevet min tur. Fisken har omkring 300 meter line ude, da fighten påbegyndes, men jeg tager fast og vi får forholdsvis hurtigt pumpet en masse line ind på hjulet igen. Da der er omkring 70-80 line igen (jeg er kommet til nylonen / Choklinen), da går det lidt i stå og fisken står bare meget tungt i dybet - 2 gearet tages i brug og cm for cm vindes ind. Efter ca 30 minutter kommer den til syne under båden og hvilket herligt syn - et stort blåt skær af en blåfinned tun er en realitet. Da den Kroatiske regering havde lavet tun-stop pr. 1 September (det er denne dag d. 2 Sept.) - så skal alle blåfinnede tun genudsættes. Yderligere er fiskerikontrollen på vandet denne dag, og meldinger fra andre danske både via WHFen lyder at alle er igang med at blive tjekket. Imens dette lyder over WHFen, da ser vi en speedbåd for fuld gas komme mod os og vi er lidt skeptiske til, hvad de vil sige til os, selv om fisken bliver sat ud igen... Stangen placeres i stangholderen, imen s poul udstyres med reb til måling af fisken samt mit spejrefleks kamera til forevigelse af fisken og jeg. Dvs jeg hopper i vandet og får fat i forfanget imens Poul skyder løs og vi får målt fisken til 171cm - svarende til 71kg. Denne tun er dog ikke tilfreds med min tilstedeværelse i vandet, og jeg bliver trukket rundt i cirkler af fisken, som har fået fornyede kræfter! Netop som fiskerikontrollen er ved at nærme os, da knækker forfanget yderst v. krogen, da det har kørt op ad bådsiden adskillige gange og er blevet noget slidt, og den store fisk svømmer væk i bedste stil. Krogen vil ruste op kort tid efter.
Jeg hopper op via bådstigen i båden igen og hæver armene - Turen er en succes med 2 store tun - En til hver! Vi får anerkendende nik fra fiskerikontrollen pga. den genudsatte fisk. De får lov at se fiskelicens og bådlicens og er ellers meget flinke. Den ene påpeger dog, at måske det ikke er bedst at svømme herude pga store hajer... Tunflaget hejses omvendt i masten, som er et tegn på en genudsat fisk og ellers er humøret MEGET højt resten af dagen og aftenen. På havnen bliver der hentet masser af fadøl til alle danskerne og snakket om dagens bedrifter - den mindste danske båd har fanget den største i vores periode ;-)