Årets første fisketur blev til på en hurtig beslutning med ekstremt lovende vejrudsigt med fladt vand og virkelig flot vejr. Yderligere lå der 3-4 ugers sygdom med skoldkopper og forkølelse hos mine unger bag, hvor pasning og barnepige kom ind over og et wildcard blev hevet op af lommen fra cheffen i shoppen, hvor jeg ellers arbejder :-)
Det hele gik op i en højere enhed og fiskemakkeren måtte melde fra i sidste øjeblik og en ny makker blev fundet efter nattetid.
Vækkeuret ringede kl. 03 og bilen og båden var færdig pakket omkring kl. 04, hvorefter turen gik mod gentofte st for at hente den nye makker; Casper Bomberg samt køre mod Møn.
Lidt før kl 08.00 stævnede vi ud fra Klintholm havn efter vi havde fået gjort det hele klar og købt kort til rampen :-)
Der var desvære en anden båd på rampen som havde knækket styrekablet inden han havde nået at komme ud af havnen, så det blev ikke til meget fiskeri for ham - stakkels lystfiskere :-(
Nå men efter godt en times sejllads var vi ude ved fiskepladserne og vi begyndte at få sat alle vores stænger :-)
6 overflade og 6 på riggen…
Agnene var Ismo Magnum, Danish Lure Copy Cat, ABU Toby Magnum 60g. mfl. Vi fiskede over 38-45 meter vand og vi fandt ofte nogle fine stak fødefisk.
Efter 2 timers fiskeri kom første hug - en fin mindre laks på 3-4kg, og herefter gik dagen slag i slag med flere kontakter og 4 laks i båden totalt med 2 stk store 10+ laks i toppen :-)
De gule og orange farver var gode denne dag og vandtemperaturen sagde 3,7-4 grader i overfladen.
Tak for en FED tur - mere info senere :-)